Arkiv | Uncategorized RSS feed for this section

Nye samarbejdspartnere

18 jun

Selvom der ikke har været så meget aktivitet her på bloggen på det sidste, er det ikke fordi Rockens Danmarkskort-projektet er gået i stå. Tværtimod har vi haft travlt med nye samarbejdspartnere og en mini-udstilling på Roskilde Bibliotek. Vi har bl.a. etableret et formelt samarbejde med Dansk Live – Interesseorganisationen for Festivaler og Spillesteder. Sammen med dem og Jan Sneum præsenterede vi Rockens Danmarkskort for Dansk Lives medlemmer og andre aktører fra livebranchen på Dansk Lives seminar ‘Live Miljøet Mødes’ i Tivolis Koncertsal. Derudover har vi etableret en officiel ‘rockarkæolog’-gruppe med en række dedikerede rockarkæologer fra hele landet. De ligger alle inde med en fantastisk masse viden og materiale, og vi glæder os over at de vil være med til at bære Rockens Danmarkskort endnu videre.

Som skrevet har vi også haft gang i en mini-udstilling i samarbejde med Roskilde Bibliotek. Den fokuserer på Rockens Roskildekort og fortæller historier fra byens mange spillesteder og selvfølgelig den store festival. Den står på Roskilde Bibliotek hele juni måned og alle er selvfølgelig velkomne til at besøge den.

Udstillingen Rockens Roskildekort står på Roskilde Bibliotek hele juni måned.

Udstillingen Rockens Roskildekort står på Roskilde Bibliotek hele juni måned.

 

 

 

Reklamer