Arkiv | evaluering RSS feed for this section

Foreløbig afrunding på workshop-forløb

29 apr

Nu nærmer den 1. maj 2013 sig, hvilket blandt andet betyder tidspunktet for mit (Lines) tilbagetog fra den praktiske involvering i Rockens Danmarkskort. Resten af min periode som phd. studerende skal nemlig bruges på at analysere og skrive om processen, som vi hidtil har været igennem. Det glæder jeg mig til at kigge nærmere på! Og jeg vil også prøve løbende at skrive videre her på bloggen om de indsigter analyse- og skrivefasen giver.

Men som en foreløbig afrunding på min involvering i udviklings-processen har jeg lavet en liste over de vigtigste input, der er kommet fra samarbejdet med Rockens Danmarkskort gruppen. Meget er allerede beskrevet i opslagene om de enkelte workshops, men her kommer altså en mere samlet liste.

Jeg har delt inputs op i to: dem der er mere relateret til konceptet “Rockens Danmarkskort” og dem der er mere specifikke i forhold til design og funktioner på platformen. Derudover har jeg også medtaget diskussioner fra workshops’ene, som i højere grad har sat ting til debat end de har givet klare anvisninger, men som har været utrolig vigtige ifht. at få overvejet vigtige aspekter af projektet.

Kommentarer modtages som altid gerne!

 

Konceptet ”at fortælle stedernes historier”:

– deltagerne kunne og ville fortælle og lytte til andres stedsspecifikke rockhistorier => indholdet findes og publikum findes (men hvordan overføres det til det digitale rum?)

-stor variation i historierne (stedets rolle, facts, personligt vs. mere overblik/rockhistorie, de kendte vs. den daglige oplevelse)

-deltagerne var både interesserede i de historier, de kunne identificere sig nært med og dem der lå mere fjernt fra deres egen livsverden

-deltagerne var mest interesserede i at fortælle og lytte til historier som var skabt på et løst grundlag (altså uden ex. guidning ved snævre spørgsmål)

Design og funktioner:

-kortet er en vigtig orienteringsfaktor (desværre var det dog ikke muligt at realisere kortfunktionen i den første betaversion af Rockens Danmarkskort, da det var for dyrt)

-museet skal være indholds-leverandør, før det kan forvente noget at brugerne, brugerne trigger ikke på den helt åbne platform.

-forskellige indgange til sitet: geografisk kort, tidslinje, tagcloud (?) og ’Følg et band rundt i DK’ (mulighed for at følge en tour rundt i landet)

-mulighed for social tagging

-forbindelse til Twitter, Facebook og andre sociale medier.

-museet skal være aktiv med kampagner på sitet: eks. kampagner for forskellige målgrupper (f.eks. tidsligt eller geografisk defineret), ”månedens historie”, crowdsourcing baseret på den enkeltes historie/meninger: ”hvilke ti steder skal du have været før du dør?”, efterlysninger: ”vi mangler navnet på bandet der spillede første koncert på Loppen”

 Diskussioner og spørgsmål til både koncept og design, som opstod i processen:

Socialt eller facts

-Er det et socialt medie a la facebook eller et leksikon/en opslagsbog over danske rocksteder.

Personlige historier eller kollaborativ portrættering af det geografiske sted

-Det sammenstykkede portræt af det geografiske sted og dets særkende vs. listen af personlige historier. … Hvordan faciliteres den kollaborative konstruktion af rockstedernes portrætter?

Historisk dokumentation eller aktuelle nyheder?

-Skal sitet formidle stedernes historie eller også være koncertkalender for nutidens spillesteder?

Brugerne:

-Hvem er brugerne: nogle der allerede efterspørger indhold eller nogle der skal overraskes med en oplevelse (serendipity)

Afsender, autoritet og expertise

-Må ikke være for bottom-up drevet, så det skøre, skægge, irriterende, dårligt formidlede får forrang, men skal heller ikke blot være en formidlingsplatform for museets viden

-Hvordan undgår man, at steder med lang historie ikke drukner i for mange historier og klip., hvem prioriterer hvad der skal med?

-Museet skal ikke være bange for at have en kuraterende ekspertrolle på platformen.

Reklamer

Rockens Danmarkskort på konference i Rotterdam, 29.01-01.02.13

7 feb

rotterdam

I sidste uge var Jacob og jeg på konference i Rotterdam organiseret af POPID. POPID står for Popular Music Heritage, Cultural Memory and Cultural Identity og er et EU-støttet forskningsprojekt baseret på samarbejdspartnere fra England, Holland, Slovenien og Frankrig se mere her:  http://www.eshcc.eur.nl/hera_popid/). Nogle af de gennemgående temaer/spørgsmål på konferencen var: Hvordan bevarer vi populærmusikkens kulturarv? Hvordan og hvorfor arbejder entusiaster og aktivister med at indsamle og bevare populærmusik? Hvordan kan/skal kulturelle institutioner og den akademiske verden fokusere og prioritere på dette kulturarvsområde? Hvordan kan de etablerede institutioner samarbejde med ”DIY-arkivisterne” (altså de frivillige eller selvsponsorerede samlere) og andre interesserede?

På POPID præsenterede jeg Rockens DK-kort og nogle foreløbige analyser af den måde det brugergenererede indhold afspejler stederne. Det var især spillestedsbeskrivelser jeg havde valgt som eksempler. Jeg er kommet frem til tre tendenser i materialet: 1)beskrivelserne bæger præg af bidragernes smag og kulturelle præferencer indenfor musik, og kontrasterne mellem forskellige bidrageres smag og præferencer 2) stederne bliver en slags kulisser for folks personlige historier, i højere grad end det er egentlige biografier over steder 3) de forskellige bidragere konstruerer stedernes ”unikhed” ud fra forskellige perspektiver: En person fra musikbranchen henviser eks. til kendte bands, kendte personer og speciel arkitektur, mens en tilskuer fremhæver sin personlige førstegangsoplevelse af stedet osv.. I min præsentation forsøger jeg at gøre det tydeligt, at det brugergenererede indhold via disse tendenser adskiller sig fra en mere traditionel forskerbaseret empiri-indsamling og tilgang til rock og populærmusikkens lokaliteter.

Jeg fik god positiv respons og vi snakkede i diskussionen bagefter også om, hvilke strategier der kan sættes i værk, når man til dels kobler sig op med forgængeligt materiale, som eks. facebook-sider og hjemmesider der ikke vedligeholdes. Bagefter kom også Sara Cohen fra Liverpool (som selv har skrevet om steder og populærmusik i Liverpool, bla. ifbm. Beattles) hen og sagde, at det var et spændende projekt, og spurgte til om vi havde publiceret noget om det. Hun spurgte også, om vi havde overvejet forskellen mellem livespillesteder og andre steder, som eks. pladestudier, pladebutikker, øvelokaler mm. At der må være en vigtig forskel på koncert-eventen, der udspiller sig på spillestedet og så hændelser på andre steder, der ofte er begrænsede til enten musikproduktion eller –forbrug, og ikke indeholder begge, som spillestedet gør.

Diskussionen omkring DIY-arkivister var særlig varm under en paneldebat der fandt sted den første dag og især ifbm. et australsk studie:

På Griffith University i Brisbane laver Sarah Baker og Alison Huber et projekt, hvor de undersøger populærmusik og ”cultural memory”. De har lavet feltarbejde på arkiver og museer, som er startet op af entusiaster og som er baseret på frivilligt arbejde. Her indsamles, registreres og bevares primært analogt materiale relateret til populærmusik, plader, dragter, instrumenter osv. Materiale der ikke bliver indsamlet og bevaret andre steder. Både i Holland, Østrig, USA og Australien har Sarah og Alison besøgte sådanne arkiver. De kalder det for DIY-archives, hvilket der dog opstår en diskussion omkring, da DIY (iflg. Steven McKay, der har selv har skrevet om DIY-kulturer) har en specifik politisk betydning, idet det appellerer til en stillingtagen og opposition til den konventionelle musikindustri og etablerede kulturinstitutioner, samt deres professionalisme. DIY er en agenda, der vil give alle retten til at bedrive kultur. Men disse selv-engagerede arkivister, ville jo gerne være en del af en mere etableret arkivinstitution og flere af dem ville med glæde overlevere deres arkiv til institutioner, der ville tage over. Så her er måske mere tale om en slags hulle-lappere og hjælpere ifht. etablerede kulturarvs-institutioner…. På den anden side kan man argumentere for, at bare det, at de vælger, at det er vigtigt at arkivere denne del af historien, er tegn på at de sætter sig i opposition til de nuværende prioriteringer omkring arkivering af populærmusikkens historie. I denne sammenhæng nævnes også Ramones Museet i Berlin som et godt eksempel på et privat museum, der har sat sin egen aktivistiske politiske dagsorden.

Baker og Huber konkluderer i deres bidrag at samlere har et affektivt forhold til de genstande de arbejder med at samle, registrere og bevare. Samtidig er de følelsesmæssigt forbundet til det fællesskab af frivillige arkivister som de tilhører. På den måde giver det frivillige arbejde med at arkivering følelsesmæssig tilfredsstillelse for de involverede.

Læs mere om projektet her: http://diyarchives.blogspot.dk/2013/01/popular-music-heritage-cultural-memory.html

Både fra Frankrig og Østrig er der oplæg om populærmusikarkiver, både institutionelle og det der enten betegnes som DIY eller activist archivists.

Jan Marontate fra Simon Fraser University i Canada taler meget generelt om, hvad populærmusikkens kulturhistorikere kan lære af de konserveringsstrategier man har udviklet indenfor New Media Art, altså ifbm. med at dokumentere og opbevare f.eks. performance kunst og installationskunst. Her bruges eks. Nam Paik Junes multimedie TV-installationer som eksempel.  I dag står der en mængde TV-skærme og Buddhafigurer i en kælder på Tate-modern. Men hvilke andre strategier end den blotte bevarelse af genstandene (som hurtigt forældes mht. afspilningsformater etc.) kunne det være interessant at lægge vægt på? Skal værkerne opdateres på nye medier i takt med at disse udvikles, hvilket indebærer en oversættelsesproces/ noget går tabt. Skal værkerne dokumenteres ved deres oprindelige opførsel, altså en videooptagelse eller en anmeldelser af den unikke performance bliver eneste tilbageblevne dokumentation.
Skal værkerne undergå nyfortolkninger og dermed opdateres og approprieres gennem tiden.  I forhold til populærmusikkens bevarelse foreslår Jan, at flere aktører inddrages, når der skal samles, dokumenteres og bevares, ligesom man har gjort det ved bevaring af new media art. Kulturhistorikere, sociologer og museumsprofessionelle skal være medbestemmende, men også tekniske eksperter der har arbejdet med populærmusik, som kan guide i teknikkerne særkende dengang, IT-eksperter der kan give input til digitalisering i dag og i fremtiden. Og også administratorer, entreprenører og repræsentanter fra musikindustrien skal være aktive i udtænkningen af bevaringsstrategier. Jan nævner, at det ville være interessant at lave en case med en gruppe af blandede kompetencer, der skal udtænke et koncept for en sådan multipel indsamlingsstrategi ifbm. populærmusikkens kulturarv.

Af andre præsentationer med relevans for Rockens Danmarkskort kan nævnes:

Kenny Forbes’ (University of Glasgow)rigtig spændende phd.-projekt, hvor han kigger på livemusik og dets betydning for erindring ifht. optaget/reproduceret musik. Hvad er det der gør live-eventen så mindeværdig? Han har fokuseret på spillestedet Apollo i Glasgow, i perioden 1973-1985. Stedet er nu lukket, bla. pga. dårlig sikkerhed. Han kalder det et ”closed venue”. Han har interviewet en række folk, som er kommet på stedet, både tilskuere, bands og medarbejdere på stedet, han har også kigget på testimonies og ting folk skriver på nettet på relaterede sider, eks facebook-siden http://www.facebook.com/apollo.glasgow?fref=ts.  I sit materiale har han identificeret en række kategorier: drinking, close encounters (mellem bands, fans etc.), meetings with security, I was Thereism, first experiences, final experiences, architecture…. Måske kunne disse kategorier være interessante at bruge til en kampagne på rockens danmarkskort….?

apollo

Jez Collins fra Birmingham City University, som kalder sig selv en activist archivist, driver et online arkiv der indsamler dokumentation om den del af Birminghams musikscene, som de officielle institutioner ikke er interesseret i. Og sådan er der flere som ham, der har interesse for at dokumentere deres (eks.  subkulturelle) musiksmag og være til stede online med denne dokumentation. Jez forsøger at skabe et community imellem disse activist archivists. Samtidig er han interesseret i hvordan samarbejder mellem disse aktivister og de etablerede kulturinstitutioner kan etableres, så begge parter for gavn af hinanden. Uden at det nødvendigvis handler om at institutioner skal overtage privatpersoners arkivarbejde, men hellere et langtidsholdbart vidensdelingssamarbejde, hvor institutionerne udvider deres horisonter mens aktivister eks. lærer noget brugbart om arkivering.

Toni Sant fra University of Hull i England fortæller om The Malta Music Memory Project (M3P) http://www.m3p.com.mt/wiki/Main_Page. I projektet anvendes wiki-teknologier til at skabe et ”levende arkiv af fortidens, nutidens og fremtidens maltesiske kulturarv”. Som en del af søsættelsen af projektet er der en række phd. projekter, som undersøger tekniske, sociale og kulturelle problematikker relateret til arkivet. Blandt andet en (Neville Borg) der kigger på sociale medier og digital kulturarvs indflydelse på begrebet ”miljø” på den maltesiske musikscene. Kunne være spændende at høre mere om!

Der er et oplæg fra Gurdeep Khabra fra University of Liverpool, som jeg ikke hører, men som ser spændende og relevant ud iflg. abstract. Det handler om den britiske bhangra- (jf. indisk Punjab region)musiks  kulturarv. Genren har eksisteret siden start 80’erne, men var i begyndelsen et etnisk undergrundsfænomen, der fandt sted på uofficielle spillesteder og blev distribueret via piratoptagelser. I dag er scenen ”gået online”, og er også på iTunes og BBC Asian Network Chart, og er på den måde blevet et mere officielt fænomen. Men hvad med fortidens uofficielle scener, plader og hitlister, hvordan bliver de i den kulturelle erindring. Findes der entusiaster derude med arkiver? Skal de digitaliseres?

Til sidst vil jeg lige krydre referatet fra POPID ved at nævne Chi-Chung Wangs præsentation (fra University of Edingburgh), som ikke har så meget relevans ifht. Rockens Danmarkskort, men var et interessant indblik i en lidt anden slags rockverden. Han havde lavet feltarbejde i sit hjemland Taiwan og udforsket ”High School Rockscenen”. I Taiwan er rock (bl.a.) en slags klubsport, hvor man på gymnasiet, og senere på college og universitetet, kan melde sig ind i en af skolens rockklubber. Rockklubberne har status alt efter hvor godt de klarer sig i konkurrencen om eksakt at kopiere allerede kendte passager (fra rock-klassikere) på guitar, trommer og bas og evt. excellere at spille denne kopimusik meget hurtigt. Her findes bl.a. en rock-kanon over de ”bedste” rockguitarister i verden, som der konkurrereres i at efterligne, jo højere placeret i kanonen, jo flere point får man for god kopiering. I hver enkelt klub er der en striks rangorden, som eksempelvist betyder, at de yngre elever skal bøje hovedet for de ældre og at der ikke kan etableres ”venskaber” på sociale netværkssites mellem elever på de forskellige årgange. På den måde praktiseres rockmusik i en helt anderledes kontekst, end hvad vi kender den for her i vesten, i de taiwanske klubber drejer det si g om autoritet, rangsystemer, excellence, klubber og konkurrence i stedet for eksempelvis karismatiske idoler, musisk særkende og excentriske bandkulturer som nærmere ville være de almindelige (og selvfølgelig også mytologiserede) karakteristika for den vestlige rockkultur. taiwan canon

Evalueringer udefra i efterår12

11 dec

I løbet af efteråret har Jacob, Mette og jeg holdt møder med en lille række eksterne “eksperter” af forskellige slags, når det kommer til både museums-formidling og sociale medier.

Jeg indsætter herunder alle referater fra møderne, så Rockens Danmarkskort-gruppen og alle andre nysgerrige kan få indsigt i de mange gode kommentarer vi har fået.

Byd ind med yderligere kommentarer eller respons til evalueringerne.

Vi glæder os til at genoptage udviklingen af Rockens Danmarkskort i det nye år!

Line

PS: Se I øvrigt sidste nye billeder på kortet, fra Rebæk Festival…..http://www.rockensdanmarkskort.dk/

Avisomtale af Rebæk Søpark 1977

Møde med Erik, RUC/Dream, 24.09.12

-Rockens Danmarkskort virker til at bygge på en traditionel museums-tankegang: At man stopper ting i huset/museet, og så ejer museet tingene. Det er svært for folk at formulere oplevelser, når de ved at formuleringerne skal ind på et museum, det er et sammenstød mellem kulturer.

-2 mulige alternative strategier:

  1. Mere internt arbejde, hvor museet selv henvender sig og laver interviews, laver historier. Kontrollerer indholdet. Problemet er, at der går meget tabt, der kan være masse indhold derude som kunne være relevant.
  2. Find indholdet på nettet. Kopier eller link til det. Høst andre services, facebook, youtube etc.  Som der eks. gøres ifbm. kunstværker (eks. Listening Post, som automatisk indsamler indhold fra chatrooms)

-Det er svært at invitere folk ind i vores æstetik, det bliver svært for dem at få ejerskab. Når vi eks. skriver ”hjælp os med at fortælle historier” er det tegn på den gennemgående traditionelle museumstilgang som kortet har.

-Noget fundamentalt i projektet passer ikke med folk, folk er ikke gode til at fortælle historier, måske er det lettere med lydfortællinger. Hellere noget sanseligt end noget skriftligt. Lydfortællinger er også mere præget af at være individuelle fortællinger end tekstfortællinger.

-Der skal være en fornemmelse af, at folk er med i et projekt som de ejer, mere end at de skal give noget væk. Så ikke ”hjælp os” men ”I er historien”.

-Brug eks. crowdsourcing baseret på den enkeltes historie/meninger: ”hvilke ti steder skal du have været før du dør?” eller ex. find 1000 personer, der kan optage/portrættere spillesteder.

-Brug GPS: ”følg et band rundt i DK!”

-Kunne også være godt med historieopsamlingsvogn, der kører rundt i landet og fanger historierne, der hvor oplevelserne er. Man kunne have telefonbokse til at stå rundt i landet, hvor folk kunne indtale historier.

-Samtidig kunne man indsamle lydoptagelser og film der allerede ligger på youtube.

-Folk kunne tilmelde sig som rockpiloter, der fortæller om rock-steder.

-Jacob spørger til hvordan man inkluderer facebook sider der allerede eksisterer (ex. Hithouse’s facebook-side), skal man konkurrere med den eller skabe en overbygning til den eller blot inkludere den som et link i opslaget om Hithouse. Erik siger, at det kunne være fint hvis Rockens Danmarkskort havde et mylder af/mange lag af funktioner.

-Der kunne også være web-kameraer fra spillestederne, der i realtime transmitterede koncerter, selvfølgelig i lav kvalitet (så det ikke konkurrerer med koncertoplevelsen live).

-Prøv at finde mange forskellige indgange til indholdet på sitet. Bruger-genereret indhold på mange niveauer, kaleidoskopisk.

Møde med Jacob, Nationalmuseet 28.09.12

-brug google analytics

-least viable, at gøre tingene så simple/billige/små som mulig

-aggregering af materiale der allerede findes, i stedet for at satse på en platform som indholdet er produceret unikt til. Det er svært at få folk til at lægge materiale på en platform, når der er så mange andre mulige steder at lægge det. Svært at få folk til at bruge en ny platform på samme måde som de bruger facebook.

-platforms-tanken handler netop om at tage materialer fra andre steder og samle dem i egen platform

-kunne også være interessant med et eksperiment i nutidsindsamling/kuratering og hvordan nettet kan bruges til det, hvor går man hen og finder nutidshistorier, eks. på platforme som wikipedia, youtube, vimeo, open street map, filckr, twitter (skabe egne # strømme)

-man kan lave ”kald” til andre platforme eks. flickr, som henter specifikt indhold ud fra en søgestrategi, man får også materialets egenskaber, som geolokation, adresse, dato osv.

-det skal være let for brugerne at bidrage, med eks. arkivmateriale. Det duer ikke at skulle gøre det via eks. fem forskellige platforme, wiki, flickr, youtube etc., det skal være strømlinet. Evt. en kombi af at tage materiale fra folk, hvor de allerede er og at folk kan uploade til sitet med unikt materiale.

-platformen bør have to sider: en der høster ting ind og en der sender ting ud i andre sammenhænge til mashup og hacking. API’en er visningsfladen når materialet skal sendes ud i andre sammenhænge.

-historisk ATLAS: er både database og API, hvis man indgår i historisk ATLAS kan man på en gang mashup’e andres materiale og samtidig være en del af en større mashup som foregår på historisk ATLAS.

Møde med Advisory Board: Rockens Danmarkskort, 01.10.12

Deltagere: Miriam (DR), Sarah (Københavns Museum), Vitus (SDU, Dream), Mette B (Kulturstyrelsen),

Mette, Jacob, Line (Danmarks Rockmuseum)

Vores oplæg: søger især gode råd ifht. rammer for bidrag, hvordan vi ”stilladserer” deltagelsen. Og hvordan vi kan dykke ned i den strøm af materiale og interaktion, der allerede findes indenfor emneområdet: rockmusik.

Mette B: Der skal være felter med særlige bidragsmuligheder: ”her kan du fortælle en myte”, ”her kan du sætte et billede ind”, ”her kan du skrive lidt tekst” osv.

Sarah: I Væggen-projektet (Københavns Museum) er oplægget, at vi vil diskutere hvad kulturarv er. Folk der er historisk interesserede og som godt kan lide at uploade er motiverede til at deltage. Lav en definition af hvad der er vigtigt for sitet, hvilken type indhold er I interesseret i. Få vist folk hvad der er egnet på Rockens Danmarkskort. De gode eksempler kan også være guides, man kan bruge mekanismer til at få vist de gode eksempler.

Vitus: Brugerne er ofte mere selvkritiske end museet er kritisk, så derfor kan det være vigtig at vise eksempler, der får rammerne for bidrag lidt ned på jorden. Undgå at facts bliver en blokering. Eller at folk tænker for meget: ”Er det godt nok, sjovt nok?”.. etc.

Sarah: Har I tænkt over kontaktrammen? Hvilket rum møder man Rockens Danmarkskort i? På nettet? Hvilken kontekst er det?

Mette B: Hvorfor er der ikke et geografisk kort?

Miriam: Måske kan man høste materiale fra andre sites og f.eks. sætte sig ifbm med twitter, ved at bede folk tagge (#) indholdet, og så lægge den indholdsstrøm på Rockens Danmarkskort.

Mette B: Gør historierne dagsrelevante: ”dagens fortælling”, ”ugens opgave”, ”fokusområde: Sønderjylland”.

Gør det klart hvad det ønskede indhold er, at det er de personlige oplevelser og de forskellige betydninger som rock og rockoplevelser afstedkommer.

Miriam: sørg for at der er klare linjer mellem input og output, lav bestemte rammer for hvilket indhold der er interessant. Skal der f.eks. laves en kortlægning af kunstneres tours i DK, er det så Rockens steder der er i fokus eller er det kunstnernes turne?

Miriam: Hvordan får folk overblik over sitet? Skal man eks. bruge tagcloud til at vise alt indholdet.

Vitus: Det er essentielt at finde ud af hvilke typer af historier museet er interesseret i. Kunne man eks. opstille kategorier: ”koncertoplevelser”, ”materiale fra gl. dage”,”facts”, ”skøre historier”,”efterlysninger” etc.

Hvad skal udgangspunktet for historierne være: tid, band, instrument, spillested. Der kan også være forskellige indgange til fortællingerne. Skal folk nødvendigvis fortælle hele historier med alle facts, eller kan der fortælles historier ”drypvist”: Man fortæller det man kan huske, eks. band og tid, og så er der andre der fylder mere indhold på. Eller, når man begynder at taste en historie ind kunne der dukke andre relevante historier op, der kom med hjælp til historiefortællingen og evt. koblede den op på andre historier der allerede var fortalt på kortet. Det skal måske være ok at komme med ”halve historier”. Man kan måske også spille på at folk har forskellige historier og halve historier fra det samme sted, som ikke altid er samstemmende.

Kan man feede materiale fra facebook? Spørgsmålet er hvad indholdet skal bestå i? Skal det være aktuelt eller dokumentation?

God ide at bede om at få udfyldt 80 spillesteder, vise at der er noget der mangler og lave en opfordring om bidrag til disse steder.

Mette B: Lav en god webservice/API, så det er muligt at samarbejde med andre sites.

Miriam: måske kan der hentes inspiration hos Ekstrabladet-udvikling, der er blandt andet udviklet nogle gode interaktive kort.

Sarah: Ifbm. Væggen lægges der meget vægt på events (der knyttes op med eks. udstillinger og festivaller)  og partnerskaber (med bestemte grupper af bidragere). Der er en tydelig afsender som udstikker nye opgaver, ikke nødvendigvis aktuelle, men knyttet op på museets relevans.

Vitus: Stilladsering. Hvad menes der? På nogle måder kan begrebet shines op (se. eks. Woods, Burners & Ross). Er der tale om intention (hvad man vil) eller metode/redskab (måden man gør det på, retningsfastholdelse). I sin feedback kan man få hints om hvor skoen trykker, er det intention eller metoden der halter? Hvad er det svære? At gå ind på sitet eller at forstå hvorfor man skal skabe historier. Det skal være klart hvorfor man skal bidrage og hvad det indebærer at bidrage, f.eks. ved eksempler.

Vitus: Der findes også redaktionsmodeller: a)organiseret (hvad ses hvornår), modereret (hvad skal ud), evaluerende (valuerede, findes i flere varianter: automatisk, unilateralt (styres af en central redaktion) og distribueret (styres af flere). Det vil måske være smart at lade brugere tage stilling til andres indhold eller gøre noget med andres indhold => husk at der er flere deltagelsesniveauer (degrees of participation, jf. Nina Simon).

Miriam: Alle har en reference til musik og spillesteder, og derfor er der en risiko for at ingen tør gøre noget, fordi at de er bange for alle de andre der også ved noget om emnet. Måske kunne det være interessant at kortlægge musikbloggere, høre om deres click-statistikker/hvad kan deres brugere lide? Kunne være interessant at operere med personaer, hvilke forskellige veje har de ind i Rockens Danmarkskort. Man kunne også linke sig op på andre produkter, eks. Øvig Knudsens ”Hippie2”, hvor der kunne være Rockens Danmarkskort –klistermærker i ved udgivelsen. I sær fordi Rockens Danmarkskort ikke er noget man lige møder ude i byen. Man skal tænke i indgange til og udgange fra sitet.

Mette B: Man kan arbejde med et variabelt antal brugere, og opstille worst vs. best case scenarios. Man kan servicere dedikerede brugere, noget kan være lettere at gøre eller tilgå hvis man eks. har en brugerprofil. Måske er der en gruppe der hjælper til at opbygge kortet, mens en anden brugergruppe er dem der lægger egne historier ind. Husk anerkendelse af bidragende brugere. Hvilke typer henvendelser er vi glade for, og hvilket feedback skal de have. Forskellige brugertyper kan afgøre hvilket indhold der efterspørges, facts vs. personlige historier.

De vil være attraktivt med historier fra kendte bands og kunstnere.

Rockens Danmarkskort skal virke på en Ipad.

Hvad er det for brugssituationer vi regner med: en box på et spillested (output), derhjemme (input), placering på foursquare etc. ?

WORKSHOP 4

12 okt

Så har Rockens Danmarkskort-gruppen været samlet igen, og det var første gang efter en sommer med afprøvning af beta(test)-versionen www.rockensdanmarkskort.dk

Det materiale, der er blevet lagt på Rockens Danmarkskort er primært kommet ind ved hjælp fra gode kontakter som Thomas Gjurup, Paul Nowak og Janus ????, og ved at vi (især Sanne, Mette og Jacob fra Rockmuseet) har hjulpet til med at sætte ”steder” på ”kortet” ved at skrive tekst, lave videoer og indscanne materiale. Derudover er der kommet de 70 personlige historier vi fik på standen på Roskilde Festival i juli.

Formålet med denne første ud af tre workshops i 2. runde var at evaluere beta-versionen og særligt det indhold den har indsamlet.

Workshoppen skulle altså svare på:

-hvilke historier/materialer på rockens danmarkskort fungerer og hvilke gør ikke? hvilke typer historier/materialer skal rockens danmarkskort efterspørge hos den almindelige bruger i fremtiden?

-hvilke ”steder” på rockens danmarkskort fungerer og hvilke gør ikke? hvordan sammensættes et ”sted” med den rette balance af facts, profilbeskrivelse og historier mm.?

Historier/beretninger

Gruppen var blevet bedt om surfe igennem indholdet på beta-versionen og fremhæve gode og mindre gode historier. Udgangspunktet for øvelsen var at starte fra gruppens umiddelbare indtryk, og så på den baggrund udvikle nogle typologier for materialet. Der bliver dog nævnt, at det er svært at skelne godt og skidt, uden at have kriterier, er det teknisk, historiemæssigt eller hvordan skal materialerne evalueres?

Alligevel er det muligt for alle deltagere at fremhæve bestemt materiale, og noget af materialet bliver også fremhævet af flere i gruppen.

Flere fremhæver historien om Solomon Burke på Roskilde Festival. Den vidner om en der har fået en overraskelse og oplevet en vild koncertoptræden. Den er sjov at læse for hende, som selv var med til koncerten og nu kan ”opleve sin egen historie igen” (J) ved at læse historien. Men den er også sjov for hende, som ikke var der. Der mangler dog datering og bandnavn mm.

Der er meget materiale fra ”stedet” Gladsaxe Teenclub som bliver fremhævet som interessant materiale, f.eks. plakaterne, fanbrevene (især når de er beskrevet og koblet sammen med facts om stedet) og brevene fra og om go-go pigerne, som er korte tekster der siger en masse og det giver et godt billede af tiden. Desværre kan det nogle gange være svært at finde tekst til billeder og breve mm.

Generelt duer det ikke med materiale uden beskrivende tekst til.

Der er mange forskellige typer af videoer der er interessante. Både når Thomas fra Sex Beat Records fortæller om butikken, når Magtens Korridorer fortæller røverhistorier og når Flemming Rasmussen fra  Sweet Silence studiet fortæller om forskellige tekniske indspilnings-trends gennem tiderne. MEN teknisk duer det ikke, når Magtens Korridorer taler mere til hinanden end til kameraet og når lyden forsvinder hver gang Flemming Rasmussen drejer på hovedet. Måske skal formatet og formkravene være utroligt simple for at det kan lade sig gøre at lave ordentligt materiale.

En deltager nævner at han generelt ikke synes, at de personlige fanberetninger er så interessante, men at f.eks. historien fra Popshop om Aron Carter og de mange fans der forhindrede ham i at komme ud på gaden fungerer godt, fordi den zoomer ud og beskriver fankulturen som et fænomen at se tilbage på.

En historie der går bag musiklivets lukkede døre, f.eks. Flemming Rasmussens historie om Metallica, er også interessant.

Personlige beretninger som John Lennon i Thy, U2 1982, og ”Se den tapre lille fyr” er interessante, men hvis de ikke er godt skrevet eller uklare bliver det noget hø som eks. Endelig på Orange og ”Drunk-ass kold i random camp. Generelt med de personlige historier, hvis de er godt skrevet er det interessant, også selvom det ikke er direkte relevant ifht. egne oplevelser eller musik-præferencer. En deltager nævner at det er godt med beretninger der ikke bliver for lange.

African Einstein fremhæves som en historie der både er en personlig beretning om en oplevelse, beskriver det unikke ved oplevelsen godt og kobler det til både Roskilde Festival og den specifikke scene, Gloria.

Nogle historier skuffer, fordi de er korte og mangefulde, eks. Led Zeppelin i KB og Winona Afskedskoncert.

Steder:

En del forskellige ”steder” på Rockens Danmarkskort fremhæves for både godt og skidt:

Thomas P. Hejle (fedt at læse om et sted der har haft stor betydning for dansk hip hop, man lærer noget nyt)

Gladsaxe Teenclub (masser af spændende materiale og gode beskrivelser af materialet)

Stengade (god præsentation med en masse forskelligt materiale, interessant med tidslinjen der giver overblik)

Fjordvilla (for en deltager er det genkendelsens glæde, men der studses over ting der mangler og over hvorfor Butterflies sad der på trappen og ventede, det bliver tilføjet til kortet samme aften: -), for en anden deltager vækkes der nysgerrighed ”hvordan så det ud?” fantastisk at se et billede af huset der ikke findes mere og andet billedmateriale derfra, selvom det er en tid der ikke eksisterer mere er det alment interessant, mener gruppen)

VEGA (en guidet videotur rundt i huset fungerer rigtig godt)

Sweet Silence studiet (materialet mangler lidt mere skarphed og volumen, selvom nogle af videoerne er interessante)

Odense Musikbibliotek (god præsentation på video, godt at der er musik til videoerne)

Batman (en enkelt lille flyer siger en masse om et sted og en tid)

Sex Beat vs Popshop (en deltager fremhæver at Popshop fungerer bedre, fordi det er et tilbageblik på en afsluttet historie)

Teksten om stederne i bjælkerne fungerer godt, nogle ganger slutter de lidt abrupt. Det er generelt godt når et sted har meget materiale, både tekst, billeder og video. Nogle i gruppen mener at der bør være en mere klar kronologi i præsentationen af materiale på stedsopslagene, så f.eks. videoerne fra Sex Beat Records præsenteres i en rækkefølge, hvor man først hører om stedet og så mere generelt om lokalområdet, Pisserenden. Lige nu er det tilfældigt/op til en selv hvilket materiale om ”stedet” man får set.

Nogle af steds-opslagene kan evt. opfattes/udnyttes som PR/reklame? Bliver det et problem for museet?

Hvem bestemmer hvad der er centralt? Hvordan tydeliggøres det at nogle steder har haft central betydning, når alt er lige og ellers baseret på personlige beretninger. Skal museet gøre det?

Typer af bidrag

I den anden halvdel af workshoppen var det meningen, at gruppen skulle forsøge at komme op med nogle kategorier eller typenavne for det materiale, der nu er indkommet til Rockens Danmarkskort. Ideen var at sådanne definitioner vil kunne hjælpe fremtidige bidragere til at se, hvordan de kan bidrage. Noget af det respons vi har fået på beta-versionen, både ifbm. Roskilde Festival og vores advisory-board møde (som vil blive beskrevet snarest i en blogpost), har nemlig været at det er svært helt at gennemskue, hvordan man kan deltage på Rockens Danmarkskort, hvilke typer af materiale og historier gælder? Det kunne evt. være en hjælp at liste en masse eksempler eller typer som bidragere kunne inspireres af.

I stedet opstod der en længere debat om hvor meget det brugerskabte skal vægtes på Rockens Danmarkskort. Er det ikke vigtigere, at museet bruger ressourcer på at gå ud og indsamle materiale fra ”stederne”, og så kan det brugerskabte indhold komme til senere? Og, jo, det er rigtig vigtigt at der opbygges en kritisk masse af materiale der kan beskrive ”stederne”. Samtidig, har hensigten med kortet også været at opbygge et ”community” af bidragere (som både kan være folk fra spillesteder, rockskribenter, lokal-arkivarer, rock-nørder, musikere, rock-fans, koncertgængere osv.) som kan fungere som en alternativ vej til indsamling hos museet. Det har været vigtigt for projektet at eksperimentere med, hvor langt man kan komme med indsamling via brugerinvolvering (og her tænkes brugere så bredt som fra spillestedsleder til den 14 årige koncertgænger). Til at hjælpe med at forstå hvilke muligheder og begrænsninger der er ved brugerinvolvering, har vi engageret Rockens Danmarkskort gruppen, som repræsentanter for forskellige typer af bidragere.

Der dukker nu en masse andre spørgsmål op, som måske lægger mere op til at museet tager stilling og laver kriterier, eks.: Som det er nu er det meget mangfoldigt og ikke rockhistoriens Jellingestene, mere flimmer/ mangfoldighed/nutidsmateriale og mindre historiske vejsidehistorier. Skal det ikke skærpes, så der er klarhed omkring, hvad der skal bruges ressourcer på? Hvad skal behandles og registreres? Hvordan opfindes der et systematisk ”tagging” og registerings-system der evt. kan kombineres med museets øvrige samling? Det er nogle gode spørgsmål, som museet kommer til at tage stilling til. Dog har tanken med workshops’ene været at få opbygget et grundlag at tage disse beslutninger på og evt. lade gruppen være med-beslutningstagere på nogle af forholdene.

Så opgaven med at finde typologier blev aldrig rigtig til noget… Men flere deltagere nævnte at folk nok løbende finder ud af, hvad de kan bidrage med ved at se på det allerede eksisterende materiale på sitet (en slags ”stilladsering ved eksemplets kraft”). Der var dog en enkelt gruppedeltager, der afleverede en liste over typer af indhold som Rockens Danmarkskort kan efterspørge. En slags opskriftliste til den potentielle bidrager på siden.

Den ser sådan ud:

Fan-generede historier

Musiker-generede historier

Branche-person generede historier

Videomateriale

Billeder

Tekst

Efterlysninger

Historier fra 60’erne, 70’erne, 80’erne, 90’erne osv.

Jeg kom også selv frem til et par stykker i løbet af workshoppen, så jeg fortsætter listen med:

Retrobeskrivelser/zoom ud/beretninger om en svunden tid

Beretninger fra bag musikkens døre

Scrapbogen (upload dine billeder og gamle koncertbilletter fra et bestemt sted)

Turnéberetninger (hvor spillede I på jeres turné i 1985?)

Internt snak/beretninger (a la Magtens Korridorer, kunne også være to go-go piger på en video der snakker om gamle dage)

Der er nok flere af typerne der er sammenfaldende, og måske matcher deres natur ikke så godt hinanden, men det var nogle bud, som evt. kan lede os videre, hvis det er den retning vi vil gå for at hjælpe potentielle bidragere på sitet.

Det var alt for nu!

Næste workshop afvikles, hvis alt går efter planen, inden årets udgang og der bliver fokus på videreudvikling af sitet.