Om siden

Vi er glade for at I er med til at udvikle Rockens Danmarkskort. Eller at I blot kigger med og er nysgerrige på processen. På denne side vil Jacob, som er museumsinspektør på Danmarks Rockmuseum, Mette, som er projektansat på Danmarks Rockmuseum og jeg, som er projektarbejder på Rockens Danmarkskort, løbende skrive om processen.

Først vil vi skrive lidt om de tanker, der ligger bag Rockens Danmarkskort og de planer der allerede nu er lagt. Senere hen kan vi skrive om, hvordan det hele skrider frem, hvordan vores samarbejde med forskellige brugere og interessenter gør os klogere på hvad Rockens Danmarkskort skal være, hvilke indsigter vi løbende opnår i udviklingsforløbet og hvilke problemer og udfordringer, og bare sjove oplevelser vi løber ind i.

Vi håber, at det ikke kun bliver Jacob og jeg der skriver her, men også at I andre, der deltager i udviklingen vil bidrage med indlæg og kommentarer her.

Vh Line Vestergaard Knudsen, projektarbejder på Rockens Danmarkskort

Hvad er Rockens Danmarkskort?

Rockmuseet ønsker at formidle HELE Danmarks rockhistorie på en digital platform med navnet Rockens Danmarkskort. Med ordet HELE sigtes der dels geografisk på alle landets byer, dels befolkningsmæssigt på alle som gennem tiderne er blevet formet af denne musikkultur, og altså ikke kun aktive musikere.

Her kommer Danmarks Rockmuseum til at ligge.

Rockens Danmarkskort skal udvikles som et online museumsprojekt baseret på de muligheder for indsamling, selektering og organisering af indhold der ligger i at bruge internettet. Idéen er at brugere uploader billeder, lyd, film og personlige historier fra netop deres by/sted i Danmark og således bidrager til den samlede fortælling. Men derudover står det stadig åbent hvad Rockens Danmarkskort skal være!

Gruppe

Rockmuseet har indkaldt en gruppe af potentielle brugere og interessenter, som vi forestiller os i fremtiden vil være aktive på ”Rockens Danmarkskort”, og som vi derfor gerne vil have med lige fra starten af udviklingsprocessen. Udover en digital designer, en museumsmedarbejder og en tovholder skal gruppen bestå af forskellige personer i forskellige aldre og med forskellige forhold til rock og popmusik, som vi kan forestille os vil være aktive på eller på andens vis bidrage til at ”Rockens Danmarkskort” bliver spækket med interessante stedsspecifikke historier om rock og pop i Danmark:

-”Den unge festivalgæst” (som kender de steder hvor rock og pop “sker” i dag)

-”Den 40-årige forretningsmand” (som måske kan fortælle os historier fra sin ungdom; stederne hvor headbangerkulturen eller discodansen fandt sted)

-”Den 60-årige rocknostalgiker” (der har været en del af en rockkultur som ung, og som stadig kan huske stederne og historierne fra dengang)

-Musikbibliotekaren (der ved noget danskernes musikforbrug og som måske kan hjælpe os med at få digital musik ind på kortet)

-Lokalarkivaren (der har de spændende digitaliserbare materialer fra fortidens steder liggende på hylden)

-Musikskribenten (nørden og eksperten, der kan fortælle os hvor vi skal lede efter flere historier)

-Spillestedslederen (der kan hjælpe os med at se hvordan spillestedernes historier kan findes og fortælles)

Vi synes at det vigtigt, at denne gruppe er sammensat så den repræsenterer forskelligheder, både hvad angår alder, køn, erfaringer med og viden om rock- og populærmusik, erfaringer med at bruge internettet, erfaringer med at fortælle historier osv. Det er dog også vigtigt at der er et fællesskab i gruppen. Det gælder derfor for alle deltagere i gruppen: at rock- og populærmusikken har/eller har haft en vigtig betydning i deres liv, og at de kan lide at fortælle om det.

Gruppens arbejde vil primært foregå i en række workshops. Her udvikles idéer og koncepter for ”Rockens Danmarkskort”; vi laver stedsspecifikke rock og pophistorier både på papir og ved at interviewe hinanden. Vi diskuterer hvad den gode historie er og forskellige modeller for “Rockens Danmarkskort” skabes, afprøves og evalueres mm.

Vi vil løbende præsentere og diskutere udviklingsprocessen i mere detaljeret form her på bloggen.

Reklamer

En kommentar to “Om siden”

  1. Claus Koch december 2, 2011 hos 8:15 am #

    Super initiativ. Er spændt på at følge jeres arbejde og bidrager gerne. Sig til…
    I første omgang er her en henvisning til Historisk Atlas, som jeg talte med Jacob om:
    http://historiskatlas.dk/
    Mange hilsner
    Claus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: