Arkiv | december, 2012

Evalueringer udefra i efterår12

11 dec

I løbet af efteråret har Jacob, Mette og jeg holdt møder med en lille række eksterne “eksperter” af forskellige slags, når det kommer til både museums-formidling og sociale medier.

Jeg indsætter herunder alle referater fra møderne, så Rockens Danmarkskort-gruppen og alle andre nysgerrige kan få indsigt i de mange gode kommentarer vi har fået.

Byd ind med yderligere kommentarer eller respons til evalueringerne.

Vi glæder os til at genoptage udviklingen af Rockens Danmarkskort i det nye år!

Line

PS: Se I øvrigt sidste nye billeder på kortet, fra Rebæk Festival…..http://www.rockensdanmarkskort.dk/

Avisomtale af Rebæk Søpark 1977

Møde med Erik, RUC/Dream, 24.09.12

-Rockens Danmarkskort virker til at bygge på en traditionel museums-tankegang: At man stopper ting i huset/museet, og så ejer museet tingene. Det er svært for folk at formulere oplevelser, når de ved at formuleringerne skal ind på et museum, det er et sammenstød mellem kulturer.

-2 mulige alternative strategier:

  1. Mere internt arbejde, hvor museet selv henvender sig og laver interviews, laver historier. Kontrollerer indholdet. Problemet er, at der går meget tabt, der kan være masse indhold derude som kunne være relevant.
  2. Find indholdet på nettet. Kopier eller link til det. Høst andre services, facebook, youtube etc.  Som der eks. gøres ifbm. kunstværker (eks. Listening Post, som automatisk indsamler indhold fra chatrooms)

-Det er svært at invitere folk ind i vores æstetik, det bliver svært for dem at få ejerskab. Når vi eks. skriver ”hjælp os med at fortælle historier” er det tegn på den gennemgående traditionelle museumstilgang som kortet har.

-Noget fundamentalt i projektet passer ikke med folk, folk er ikke gode til at fortælle historier, måske er det lettere med lydfortællinger. Hellere noget sanseligt end noget skriftligt. Lydfortællinger er også mere præget af at være individuelle fortællinger end tekstfortællinger.

-Der skal være en fornemmelse af, at folk er med i et projekt som de ejer, mere end at de skal give noget væk. Så ikke ”hjælp os” men ”I er historien”.

-Brug eks. crowdsourcing baseret på den enkeltes historie/meninger: ”hvilke ti steder skal du have været før du dør?” eller ex. find 1000 personer, der kan optage/portrættere spillesteder.

-Brug GPS: ”følg et band rundt i DK!”

-Kunne også være godt med historieopsamlingsvogn, der kører rundt i landet og fanger historierne, der hvor oplevelserne er. Man kunne have telefonbokse til at stå rundt i landet, hvor folk kunne indtale historier.

-Samtidig kunne man indsamle lydoptagelser og film der allerede ligger på youtube.

-Folk kunne tilmelde sig som rockpiloter, der fortæller om rock-steder.

-Jacob spørger til hvordan man inkluderer facebook sider der allerede eksisterer (ex. Hithouse’s facebook-side), skal man konkurrere med den eller skabe en overbygning til den eller blot inkludere den som et link i opslaget om Hithouse. Erik siger, at det kunne være fint hvis Rockens Danmarkskort havde et mylder af/mange lag af funktioner.

-Der kunne også være web-kameraer fra spillestederne, der i realtime transmitterede koncerter, selvfølgelig i lav kvalitet (så det ikke konkurrerer med koncertoplevelsen live).

-Prøv at finde mange forskellige indgange til indholdet på sitet. Bruger-genereret indhold på mange niveauer, kaleidoskopisk.

Møde med Jacob, Nationalmuseet 28.09.12

-brug google analytics

-least viable, at gøre tingene så simple/billige/små som mulig

-aggregering af materiale der allerede findes, i stedet for at satse på en platform som indholdet er produceret unikt til. Det er svært at få folk til at lægge materiale på en platform, når der er så mange andre mulige steder at lægge det. Svært at få folk til at bruge en ny platform på samme måde som de bruger facebook.

-platforms-tanken handler netop om at tage materialer fra andre steder og samle dem i egen platform

-kunne også være interessant med et eksperiment i nutidsindsamling/kuratering og hvordan nettet kan bruges til det, hvor går man hen og finder nutidshistorier, eks. på platforme som wikipedia, youtube, vimeo, open street map, filckr, twitter (skabe egne # strømme)

-man kan lave ”kald” til andre platforme eks. flickr, som henter specifikt indhold ud fra en søgestrategi, man får også materialets egenskaber, som geolokation, adresse, dato osv.

-det skal være let for brugerne at bidrage, med eks. arkivmateriale. Det duer ikke at skulle gøre det via eks. fem forskellige platforme, wiki, flickr, youtube etc., det skal være strømlinet. Evt. en kombi af at tage materiale fra folk, hvor de allerede er og at folk kan uploade til sitet med unikt materiale.

-platformen bør have to sider: en der høster ting ind og en der sender ting ud i andre sammenhænge til mashup og hacking. API’en er visningsfladen når materialet skal sendes ud i andre sammenhænge.

-historisk ATLAS: er både database og API, hvis man indgår i historisk ATLAS kan man på en gang mashup’e andres materiale og samtidig være en del af en større mashup som foregår på historisk ATLAS.

Møde med Advisory Board: Rockens Danmarkskort, 01.10.12

Deltagere: Miriam (DR), Sarah (Københavns Museum), Vitus (SDU, Dream), Mette B (Kulturstyrelsen),

Mette, Jacob, Line (Danmarks Rockmuseum)

Vores oplæg: søger især gode råd ifht. rammer for bidrag, hvordan vi ”stilladserer” deltagelsen. Og hvordan vi kan dykke ned i den strøm af materiale og interaktion, der allerede findes indenfor emneområdet: rockmusik.

Mette B: Der skal være felter med særlige bidragsmuligheder: ”her kan du fortælle en myte”, ”her kan du sætte et billede ind”, ”her kan du skrive lidt tekst” osv.

Sarah: I Væggen-projektet (Københavns Museum) er oplægget, at vi vil diskutere hvad kulturarv er. Folk der er historisk interesserede og som godt kan lide at uploade er motiverede til at deltage. Lav en definition af hvad der er vigtigt for sitet, hvilken type indhold er I interesseret i. Få vist folk hvad der er egnet på Rockens Danmarkskort. De gode eksempler kan også være guides, man kan bruge mekanismer til at få vist de gode eksempler.

Vitus: Brugerne er ofte mere selvkritiske end museet er kritisk, så derfor kan det være vigtig at vise eksempler, der får rammerne for bidrag lidt ned på jorden. Undgå at facts bliver en blokering. Eller at folk tænker for meget: ”Er det godt nok, sjovt nok?”.. etc.

Sarah: Har I tænkt over kontaktrammen? Hvilket rum møder man Rockens Danmarkskort i? På nettet? Hvilken kontekst er det?

Mette B: Hvorfor er der ikke et geografisk kort?

Miriam: Måske kan man høste materiale fra andre sites og f.eks. sætte sig ifbm med twitter, ved at bede folk tagge (#) indholdet, og så lægge den indholdsstrøm på Rockens Danmarkskort.

Mette B: Gør historierne dagsrelevante: ”dagens fortælling”, ”ugens opgave”, ”fokusområde: Sønderjylland”.

Gør det klart hvad det ønskede indhold er, at det er de personlige oplevelser og de forskellige betydninger som rock og rockoplevelser afstedkommer.

Miriam: sørg for at der er klare linjer mellem input og output, lav bestemte rammer for hvilket indhold der er interessant. Skal der f.eks. laves en kortlægning af kunstneres tours i DK, er det så Rockens steder der er i fokus eller er det kunstnernes turne?

Miriam: Hvordan får folk overblik over sitet? Skal man eks. bruge tagcloud til at vise alt indholdet.

Vitus: Det er essentielt at finde ud af hvilke typer af historier museet er interesseret i. Kunne man eks. opstille kategorier: ”koncertoplevelser”, ”materiale fra gl. dage”,”facts”, ”skøre historier”,”efterlysninger” etc.

Hvad skal udgangspunktet for historierne være: tid, band, instrument, spillested. Der kan også være forskellige indgange til fortællingerne. Skal folk nødvendigvis fortælle hele historier med alle facts, eller kan der fortælles historier ”drypvist”: Man fortæller det man kan huske, eks. band og tid, og så er der andre der fylder mere indhold på. Eller, når man begynder at taste en historie ind kunne der dukke andre relevante historier op, der kom med hjælp til historiefortællingen og evt. koblede den op på andre historier der allerede var fortalt på kortet. Det skal måske være ok at komme med ”halve historier”. Man kan måske også spille på at folk har forskellige historier og halve historier fra det samme sted, som ikke altid er samstemmende.

Kan man feede materiale fra facebook? Spørgsmålet er hvad indholdet skal bestå i? Skal det være aktuelt eller dokumentation?

God ide at bede om at få udfyldt 80 spillesteder, vise at der er noget der mangler og lave en opfordring om bidrag til disse steder.

Mette B: Lav en god webservice/API, så det er muligt at samarbejde med andre sites.

Miriam: måske kan der hentes inspiration hos Ekstrabladet-udvikling, der er blandt andet udviklet nogle gode interaktive kort.

Sarah: Ifbm. Væggen lægges der meget vægt på events (der knyttes op med eks. udstillinger og festivaller)  og partnerskaber (med bestemte grupper af bidragere). Der er en tydelig afsender som udstikker nye opgaver, ikke nødvendigvis aktuelle, men knyttet op på museets relevans.

Vitus: Stilladsering. Hvad menes der? På nogle måder kan begrebet shines op (se. eks. Woods, Burners & Ross). Er der tale om intention (hvad man vil) eller metode/redskab (måden man gør det på, retningsfastholdelse). I sin feedback kan man få hints om hvor skoen trykker, er det intention eller metoden der halter? Hvad er det svære? At gå ind på sitet eller at forstå hvorfor man skal skabe historier. Det skal være klart hvorfor man skal bidrage og hvad det indebærer at bidrage, f.eks. ved eksempler.

Vitus: Der findes også redaktionsmodeller: a)organiseret (hvad ses hvornår), modereret (hvad skal ud), evaluerende (valuerede, findes i flere varianter: automatisk, unilateralt (styres af en central redaktion) og distribueret (styres af flere). Det vil måske være smart at lade brugere tage stilling til andres indhold eller gøre noget med andres indhold => husk at der er flere deltagelsesniveauer (degrees of participation, jf. Nina Simon).

Miriam: Alle har en reference til musik og spillesteder, og derfor er der en risiko for at ingen tør gøre noget, fordi at de er bange for alle de andre der også ved noget om emnet. Måske kunne det være interessant at kortlægge musikbloggere, høre om deres click-statistikker/hvad kan deres brugere lide? Kunne være interessant at operere med personaer, hvilke forskellige veje har de ind i Rockens Danmarkskort. Man kunne også linke sig op på andre produkter, eks. Øvig Knudsens ”Hippie2”, hvor der kunne være Rockens Danmarkskort –klistermærker i ved udgivelsen. I sær fordi Rockens Danmarkskort ikke er noget man lige møder ude i byen. Man skal tænke i indgange til og udgange fra sitet.

Mette B: Man kan arbejde med et variabelt antal brugere, og opstille worst vs. best case scenarios. Man kan servicere dedikerede brugere, noget kan være lettere at gøre eller tilgå hvis man eks. har en brugerprofil. Måske er der en gruppe der hjælper til at opbygge kortet, mens en anden brugergruppe er dem der lægger egne historier ind. Husk anerkendelse af bidragende brugere. Hvilke typer henvendelser er vi glade for, og hvilket feedback skal de have. Forskellige brugertyper kan afgøre hvilket indhold der efterspørges, facts vs. personlige historier.

De vil være attraktivt med historier fra kendte bands og kunstnere.

Rockens Danmarkskort skal virke på en Ipad.

Hvad er det for brugssituationer vi regner med: en box på et spillested (output), derhjemme (input), placering på foursquare etc. ?

Reklamer