Satellitmodel

Her på bloggen har vi før skrevet om vores samarbejdspartnere Roskilde Bibliotek og Den Gamle By i Aarhus. Samarbejdet med begge institutioner er et led i vores såkaldte satellitmodel for Rockens Danmarkskort, hvor projektet er fysisk tilstede hos en række lokale ABM-institutioner (Arkiv-Bibliotek-Museum). Satellitmodellen er en måde at sikre en geografisk spredning og en større kontaktflade med brugere over hele landet. Derudover kan projektet drage fordel af den lokale motivation og engagement samtidig med at vores samarbejdspartnere får stillet en konkret platform til rådighed til indsamling og formidling. I øjeblikket består den fysiske udgave af Rockens Danmarkskort af en touchskærm med et lokalt udsnit af et Danmarkskort med knappenåle, der leder hen til de pågældende steders profiler på beta-versionen af Rockens Danmarkskort. Da det stadig kun er beta-versionen der er online, har et klikbart kort fungeret som en god indgang til de lokale steder.

 

Rockens Aarhuskort som en del af udstillingen Aarhus Rocks! 1960-2014 i Den Gamle By

 

Fra november 2014 og indtil marts i år er skærmen også en del af udstillingen ’Da rocken kom over broen’ på Øhavsmuseet Langeland. Her er fokus på pigtråd og de steder hvor der har været pigtråds- og popballer på Langeland.

 

Publikum går på opdagelse på Rockens Langelandskort

 

I den kommende tid er vi ved at planlægge en udstilling i Helsingør i samarbejde med Helsingør Kommunes Museer og Helsingør Kommunes Biblioteker. Denne udstilling kommer vi helt sikkert til at skrive mere om senere på foråret.

Advertisement

Rockens Danmarkskort på Roskilde Festival 2014

Danmarks Rockmuseum var, som vi plejer, til stede på den netop afsluttede Roskilde Festival. I år havde vi allieret os med Roskilde Bibliotekerne og Bibzoom (Bibliotekernes digitale musiktjeneste) omkring en stand med navnet Lyttesalonen. Her var der forskellige aktiviteter som f.eks. Mixagon (en interaktiv remix-installation), live-lytteklubber om Haim, Jenny Wilson og Mø samt muligheden for at lytte til 1-minuts-podcasts om 127 Roskilde-aktuelle bands.

 

‘Lyttesalonen’ lå lige til venstre for Pavilion scenen.

Rockens Danmarkskort var selvfølgelig også med på standen med 8 udvalgte historier fra kortet. Ved hjælp af en ipad blev historierne vakt til live gennem ‘augmentet reality’ og festivalgæsterne kunne f.eks. opleve historien om Mælkepoppen i Aalborg eller se smalfilmsoptagelser fra Roskilde Festival 1976.

Med en ipad kunne publikum bringe historier fra musikkens mødesteder til live.

 

Nye samarbejdspartnere

Selvom der ikke har været så meget aktivitet her på bloggen på det sidste, er det ikke fordi Rockens Danmarkskort-projektet er gået i stå. Tværtimod har vi haft travlt med nye samarbejdspartnere og en mini-udstilling på Roskilde Bibliotek. Vi har bl.a. etableret et formelt samarbejde med Dansk Live – Interesseorganisationen for Festivaler og Spillesteder. Sammen med dem og Jan Sneum præsenterede vi Rockens Danmarkskort for Dansk Lives medlemmer og andre aktører fra livebranchen på Dansk Lives seminar ‘Live Miljøet Mødes’ i Tivolis Koncertsal. Derudover har vi etableret en officiel ‘rockarkæolog’-gruppe med en række dedikerede rockarkæologer fra hele landet. De ligger alle inde med en fantastisk masse viden og materiale, og vi glæder os over at de vil være med til at bære Rockens Danmarkskort endnu videre.

Som skrevet har vi også haft gang i en mini-udstilling i samarbejde med Roskilde Bibliotek. Den fokuserer på Rockens Roskildekort og fortæller historier fra byens mange spillesteder og selvfølgelig den store festival. Den står på Roskilde Bibliotek hele juni måned og alle er selvfølgelig velkomne til at besøge den.

Udstillingen Rockens Roskildekort står på Roskilde Bibliotek hele juni måned.

 

 

 

Konference: Rethink Participatory Cultural Citizenship

Advarsel: risiko for et meget langhåret indlæg

I dagene 14. til 16. november deltog jeg (Mette) i konferencen Rethink Participatory Cultural Citizenship arrangeret af Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus 2017 (Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad i 2017 og de har store ambitioner: http://www.youtube.com/watch?v=ngjrqylnaCE). Konferencen havde deltagere fra mange forskellige fagligheder og mange forskellige nationer; forskere fra bl.a. informationsvidenskab og kunst- og kulturvidenskaberne samt aktivister og folk, der til hverdag arbejder med deltagelse og frivillighed – alle med det formål at diskutere deltagelse i dets mange former. I 3 dage fik jeg lov til at opsnuse og diskutere en masse viden, som ligger uden for mit primære fagfelt (musikkultur og æstetisk kommunikation), så følgende kan måske virke basalt for eksperter i deltagelse 🙂

De gennemgående temaer og diskussioner på konferencen gik især på hvilken rolle selve deltagelsen spiller i alle de deltagelsesorienterede projekter; hvad enten det drejer sig om forskningsprojekter, offentlige udviklingsprojekter, publikumsinddragende kunstværker eller digitale projekter som Rockens Danmarkskort.  Anser man sine deltagere som netop deltagere eller i stedet som brugere, publikum, informanter eller forbrugere? Anser man deltagerne som eksperterne eller ligger den væsentlige ekspertviden et andet sted? I forlængelse af dette var der også enkelte kritiske indlæg omkring hele deltagelsesbegrebet: for hvis skyld foregår deltagelsen og hvem gavner det? Er det blot en tendens som offentlige institutioner har set sig nødsaget til at indoptage pga. udviklingen i sociale medier? Yderligere blev der stillet spørgsmålstegn ved sammenstillingen mellem deltagelse og det at være medborgere i et fællesskab. Hvis deltagelse er lig med medborgerskab, hvad så med dem, der ikke ønsker at deltage. Er de så i mindre grad medlem af fællesskabet? Deltagelse kan skabe grænser og ekskludere folk fra fællesskabet, hvilket er en vigtig pointe at have for øje – især i forbindelse med museers fokus på brugerinddragelse i udstillinger. Det er jo ikke selvskrevet, at brugerne vil følge med alle de gode idéer, vi får på museerne 🙂

Overordnet var der dog en positiv holdning til det nuværende fokus på deltagelse og brugerinvolvering, og rigtig mange så et demokratisk potentiale i, at der bliver skubbet til tidligere magtstrukturer og vidensinstitutioner. Især inspirerende oplæg fra de to keynote speakers Leah Lievrouw og Christopher Kelty (begge fra Department of Information Studies på UCLA) satte diskussionen omkring den allestedsnærværende deltagelse i perspektiv.

Leah Lievrouw introducerede i sin præsentation begrebet commons knowledge (hvilket måske bedst kan oversættes med vidensfællesskaber), som dækker over projekter, hvor deltagerne går sammen om at skabe ny viden og diskutere eksisterende. I disse vidensfællesskaber er det ikke eksamensbeviser eller antallet af publikationer, der er statusgivende, men i stedet aktiviteter der fremmer fremkomsten af ny viden og diskussioner. Fællesskaberne skubber derfor til traditionelle vidensautoriteter som offentlige institutioner, museer og universiteter, som enten kan forsøge at fastholde deres position som autoritet eller indoptage og gå i dialog med de nye vidensfællesskaber. Wikipedia er skoleeksemplet på et vidensfælleskab – eller retter en mængde af fællesskaber, som samler sig omkring både generelle og mere specifikke emner. Selvom Rockens Danmarkskort kommer inde fra en museumsinstitution, har projektet potentiale til på sigt at blive et sådan vidensfælleskab for dansk musiks mødesteder og spillesteder. I grundtanken bag Rockens Danmarkskort ligger der en forståelse af, at alle kan være med til at kortlægge musikkens mødesteder og de musikalske oplevelser vi har på stederne. Brugerne er jo netop eksperter, fordi kortet tager udgangspunkt i deres oplevelser eller i deres specifikke materiale eller viden.

En del af egenskaberne ved ‘commons knowledge’ ifølge Leah Lievrouw

Christopher Kelty gav et historisk rids over deltagelse som begreb: fra nogle af de første offentlige projekter med borgerinddragelse i 1950’erne og 1960’erne (bl.a. inden for boligbyggeri og byudvikling) til de nyeste projekter inden for crowdsourcing og crowdfunding, hvor deltagerne i den mest ekstreme grad bliver til forbrugere, der med deres penge eller tid får indflydelse på produkter.  Endvidere opstillede Kelty en typologi eller en karakterisering af forskellige former for deltagelse:

• Volatile participation: alle aspekter af et projekt eller organisation er omfattet af deltagelse og alle grænser og traditionelle måder at gøre tingene på er opløst. Eksempel: Anonymous-bevægelsen
• Stable participation: deltagelse er her lig med indflydelse og påvirkning, men eksisterende hierarkier bevares. Eksempel: Zooniverse (samling af primært naturvidenskabelige projekter, hvor civilsamfundet kan deltage og hjælpe forskere med indsamling og analyse af data, se https://www.zooniverse.org/)
• Extractive participation: et redskab til at udvinde de gevinster eller ressourcer, der kommer ud af deltagelsen – ofte med det formål at omsætte deltagelse til økonomisk gevinst. Eksempel: Facebook

De tre kategorier skaber en skala, der kan være gode at have i baghovedet i forhold til hvilken tilgang man har til sine deltagere.

Christopher Kelty og hans karakteristik af deltagelse

Der var desuden en masse spændende forskningsprojekter, der blev præsenteret på konferencen. Et af dem foregik udelukkende via en kassettebåndoptager: The Consortium for the Presevation of Cassette Tape er et projekt på Participatory IT på Aarhus Universitet ledet af Søren Bro Pold, Morten Riis og Andrew Prior. Projektet går ud på at sætte fokus på den optage- og afspillepraksis, der eksisterer omkring kassettebåndoptageren og hvordan den kan facilitere, at folk deler erindringer og oplevelser. Vi (eller tidligere generationer) er vant til at optage vores egen stemme på bånd og kender fornemmelsen af at optage, afspille, spole tilbage og optage over. En af pointerne med projektet er, at folk er villige til at dele intime detaljer om dem selv og deres liv, fordi båndoptageren kan skabe et intimt rum – ligesom dengang vi sad på børneværelset og optog lyden af vores egen stemme eller musikken fra radioen. Vi husker båndet og båndet husker os! Det kunne være en sjov idé at bruge kassettebåndoptageren som en del af en fysisk installation til Rockens Danmarkskort – som en form for stilladsering omkring brugerbidrag kunne båndoptageren fungere som et intimt rum, hvor publikum deler deres koncertoplevelser og på den måde donerer deres historie til Rockens Danmarkskort.

Et andet projekt jeg vil nævne er Tom Nielsen (fra Arkitektskolen i Aarhus) som er i gang med et forskningsprojekt omkring musikscenen i Manchester i slut-1970’erne og hvordan bands som Joy Division, Buzzcocks og The Fall blev inspireret af selve den fysiske udformning af den tidligere industriby. Hele denne post-punkscene (og den efterfølgende udvikling med Madchester og Oasis) har givet Manchester et image som kreativ by, som byen nu lever videre på. Nielsen snakkede i sit oplæg om hvordan øvelokalemiljøer og pladestudier voksede frem (som f.eks. pladeselskabet Factory Records med deres The Hacienda Club) og indtog de forladte industrihaller og boligkomplekser – hvilket Nielsen mente, kunne høres i musikken. En spændende tanke at f.eks. de fysiske omgivelser i et øvelokalemiljø kan spores i selve det musikalske udtryk for de øvende bands eller at en popklub i en lille jysk by har fået byens unge til at prøve kræfter med musikken på egen hånd.

På konferencens tredje og sidste dag deltog jeg i et projekt, der kaldes Talkaoke. Konceptet er udviklet af det britiske kunstnerkollektiv The People Speak og er et mobilt pop-up talkshow centreret omkring et rundt ufo-lignende bord med en vært i midten (se billederne). Lyd og musik leveres gennem indbyggede højtalere og hele seancen projiceres op på en væg, så alle – hvad enten de er med i samtalen eller ej – kan følge med.

Talkaoke bordet med Pernille Kølbæk i midten

Der var masser af mennesker omkring Talkaoke bordet

The People Speak har flere gange været i Danmark med Talkaoke (bl.a. som en del af Aarhus Festuge og COP15 i København, http://www.talkaoke.com/) og projektet lever nu videre med Pernille Kølbæk i Danmark, som har udviklet sit eget bord i samarbejde med Digital Aesthetics Research Center på Aarhus Universitet (http://darc.imv.au.dk/). Tanken bag Talkaoke er at facilitere dialog og invitere til samtaler, der ellers ikke vil finde sted – her mellem konferencedeltagerne. Jeg har deltaget i mange Talkaoke sessioner og dette var en af de mest vellykkede, jeg har været med til. Man kunne mærke at deltagerne havde rigtig meget at snakke om og tre dages inspirerende oplæg og diskussioner blev vendt og drejet i samtaler, der ellers ikke havde fået lov at komme til orde, fordi tiden tit er knap til sådanne arrangementer. Talkaoke kan fungere som en uformel form for deltagelse, der kan være et godt udgangspunkt for en videre inddragelse eller skabelse af nye idéer – eller blot facilitere samtale mellem mennesker.

Alt i alt en meget inspirerende konference med masser af nye inputs!

Samarbejde med Den Gamle By

Rockens Danmarkskort har fået endnu en samarbejdspartner i Den Gamle By. Den Gamle By arbejder i øjeblikket med udstillingen ‘Aarhus rocks! 1960-2014′, som åbner i maj 2014. Udstillingen skal handle om den aarhusianske rock- og pophistorie og hvordan Aarhus har udviklet sig som musikby. I forlængelse af dette arbejde var det selvfølgeligt naturligt at indgå et samarbejde med Rockens Danmarkskort for at skabe et Rockens Aarhuskort. Den Gamle By er derfor nu i gang med at oprette en masse nye steder på Rockens Danmarkskort, som kan være med til at fortælle historien om de musikalske mødesteder, der har haft stor betydning i Aarhus’ rockhistorie. Adressen Frederiksgade 72 i Aarhus Midtby har f.eks. lagt hus til ikke mindre end 5 steder (og måske endda endnu flere) spille- og dansesteder: fra pigtrådstemplet Boom Dancing Center til diskoteket David Crockett, som desværre måtte lukke i 1996 på grund af en fatal knivepisode. Mange af Aarhus’ store haller har også lagt gulv til en del musik gennem tiden. F.eks. spillede Jimi Hendrix en kun 20 minutter lang koncert i Vejlby Risskov Hallen – Hendrix måtte gå af scenen på grund af sygdom og et vist lidt for højt forbrug af sovepiller. Vi glæder os til at få endnu flere legendariske Aarhus-steder og historier på Rockens Danmarkskort!

Co-creation workshops

I løbet af august og september måned søgte vi samarbejdspartnere til en co-creation proces med henblik på at kvalificere kravspecifikationer og funktioner til Rockens Danmarkskort. Formålet har været at videreudvikle og kvalificere de indsigter vi allerede har opnået med participatory design-gruppen og i endnu højere grad teste hvad den ’almindelige’ bruger langt fra museet kan se af mening i projektet.

Valget faldt på det digitale konsulentbureau Advice Digital, fordi de er rigtig skarpe på hvordan brugernes behov opfyldes bedst og det skisma, der er mellem brugernes oplevelse og museets behov for indsamling og dokumentation.

Her i oktober og november har vi så sammen med Advice Digital afholdt to workshops med en gruppe af fantastisk engagerede deltagere. På den første workshop kortlagde vi bl.a. selve koncertoplevelsen og hvad deltagerne egentlig ønskede at dele fra deres oplevelser – både før, under og efter.

Herefter skulle deltagerne forholde sig til en hjemmeside, der favner dansk rockhistorie; hvordan ser den ud og hvilke indholdselementer er vigtige at have med. Deltagernes idéer og tanker blev samlet på en masse plancher, som kan bruges som mood-boards i forhold til at kvalificere funktioner og interaktionsdesign for Rockens Danmarkskort. Med udgangspunkt i deltagernes input udviklede Advice Digital fire designprincipper, som den digitale platform kan gøre brug af:

–          Den personlige mixer

–          Den taktile oplevelse (touch first)

–          Opdagelsesrejsen i det store univers

–          Tydelige stemmer

Netop det sidste princip fremhævede rigtige mange af deltagerne til workshop nummer 2 som vigtig for dem: det skal være tydeligt hvornår indhold kommer fra museet og hvornår indhold kommer fra andre former for brugere. Mange af dem nævnte også at indhold skal verificeres af museet, så der er en gennemskuelig adskillelse mellem de forskellige former for indhold. En tanke der også har været til stede ved den forrige runde af workshops; forholdet mellem det mere leksikale indhold versus det sociale indhold. Museet skal altså ikke være bange for at kuratere indholdet, men samtidig skal det sikres, at brugere stadig har lyst til at donere deres oplevelser eller deltage i diskussioner – det er jo netop ved brugernes deltagelse at platformen bliver levende.

Til workshop nummer 2 skulle deltagerne yderligere bl.a. tage stilling til de ’wireframes’ som Advice Digital har tegnet og diskutere de forskellige elementer og afslutningsvis prioritere mellem dem. Et eksempel på et ’wireframe’ for forsiden er dette:

Her er det især designprincippet ’den personlige mixer’, der tydeligt gøres brug af. Deltagernes input har været rigtige spændende at høre og de er en kæmpe hjælp for os i den næste tid, hvor der er en masse afklaringer, der skal tages stilling til i forhold til videreudviklingen af platformen og indsamlingen af indhold.

Om to ugers tid skal vi holde et afsluttende arbejdsmøde, hvor Advice Digital skal overlevere deres anbefalinger til kravspecifikationer og stilladsering af brugeradfærd. I hører nærmere her på bloggen, når det sker  🙂

Nyt fra Rockens Danmarkskort

Det er stykke tid siden der er sket nyt her på bloggen, men det er ikke fordi projektet har ligget stille. Line har, som hun har skrevet tidligere, trukket sig lidt tilbage fra processen og det er nu projektgruppen på Danmarks Rockmuseum, der kører udviklingsprocessen videre – med Line på sidelinjen og nogle gange også her på bloggen.

Der kommer stadig løbende nyt materiale ind på beta-versionen og senest er Huset i Magstræde og Nørrebrohallen blevet oprettet.

Pr. 1. juni er jeg (Mette) blevet projektansat på Rockens Danmarkskort-projektet, og vi har her på rockmuseet arbejdet videre med kravspecifikationer til den næste version af platformen. Dette har bl.a. også involveret arbejde med og inspirationssøgning omkring de mange forskellige brugere, som kan uploade og bidrage med materiale på Rockens Danmarkskort. Netop en forståelse for de forskellige brugere og de situationer der vil opstå i deres møde med platformen er vigtig i et brugergenereret projekt som Rockens Danmarkskort.  Disse brugere er f.eks. de private brugere og musikfans, spillesteder og andre kulturinstitutioner, fagnørder og rockarkæologer, lokalarkiver og museer, musikere og branchefolk samt endelig Danmarks Rockmuseum selv. På Rockens Danmarkskort kan skabelsen af værdi for de enkelte brugere være forskellig alt afhængig om du er en privatperson, der vil dele din historie eller diskutere en bestemt koncert; et lokalt museum der vil formidle den væsentlige betydning kommuneskolernes aulaer havde for den lokale musikkultur eller et spillested, der i samarbejde med sine gæster, vil fremvise sit steds helt særlige stemning og mulighed for at skabe de perfekte rammer om musikoplevelsen – hvad enten stedet havde sin storhedstid i 80’erne eller brager derud af nu. Disse brugssituationer og de enkelte brugers anvendelse af Rockens Danmarkskort har også betydning for det materiale, der kommer ind på kortet. Fra de professionelle fotografers billedmateriale over privatpersoners billetstumper og koncertoplevelser til musikeres historier om det sagnomspundne backstagelokale og det fedeste publikum. Den næste version af platformen skal altså også tage højde for den store forskellighed der er i materialet.

Vi har også haft en snak med bl.a. Lone og Mie fra MMEx (Meaning Making Experience – center for digital museumsformidling. Læs mere om dem her: http://mmex.dk/), som er en af samarbejdspartnerne på Rockens Danmarkskort. De har bl.a. sparret med os i forbindelse med et udbud om kvalificering af kravspecifikationer og funktioner til Rockens Danmarkskort (læs om udbuddet her: http://www.danmarksrockmuseum.dk/Secondary/Nyheder/Rockmuseet+s%C3%B8ger+digitale+udviklere+til+Rockens+Danmarkskort#Rockmuseet%20s%C3%B8ger%20digitale%20udviklere%20til%20Rockens%20Danmarkskort).

Udbuddet handler om en co-creation proces vi vil køre i efteråret med hovedfokus på brugerinvolvering og netop kvalificeringen af kravspecifikationer til den næste version af den digitale platform. Men det kommer I til at høre endnu mere om efter sommerferien. Rigtig god sommer!

Her følger et udkast til de kravspecifikationer, som vi skal arbejde videre med i efteråret. I må meget gerne komme med kommentarer – positive som negative.

Tekniske funktioner	Kortfunktion Navigation og zoom Database: CHAOS eller Cumulus (fremtidssikring af indhold) API/webservice mellem database og frontend Indlejring af udsnit af kort på andre sites (samarbejdspartnere) Softwarearkitektur (brugerinterface – admin.interface – database) Open source baseret Wiki-tankegang – alle opslag og bidrag er åbne Mulighed for høstning af materiale fra andre kilder (twitter, instagram) Metadata oprettes automatisk ved bidrag Bidrag oprettes under Creative Commons licens Håndtering af tekst, video, lyd og foto samt embedding af youtube, vimeo osv.
Visuelt design (brugerinterface)	Kort Responsive design: cross-browser, cross-platform, cross-device funktionalitet Mulighed for redaktion og kuratering af brugerinterface fra administrators side (museet) til kampagner, temaer, ’månedens historie’ Søgefunktion + tags + tidslinje
Brugerkontakt	Profilbaseret Brugermoderation: rating eller samlinger Sociale funktioner: ’like’ et band, sted eller emne og få opdateringer (tilhørsforhold og identifikation) Crowdsourcing Flere muligheder for at bidrage: historier, steder, kommentarer, samlinger, tagging Tærskel for bidrag skal være lav (mulighed for ’halve’ historier) Deling via Twitter, Facebook og andre sociale medier: ”Jeg har oprettet en historie på Rockens Danmarkskort, læs den her”. Hashtag: #Rockkort

Eksperiment på sociale medier

I marts og april satte vi et lille eksperiment i gang i forhold til Rockens Danmarkskort. Ideen var at kontakte nogle af de sociale netværk, der allerede findes med tilknytning til rockens steder. For eksempel har de fleste spillesteder en facebook-side og flere er også aktive på twitter eller instagram. Men også nogle af de forgangne spillesteder er aktive eller har aktive fans på facebook, f.eks. er der en facebook-side for Gladsaxe Teen Club, Hansens Værtshus i Odense og Saltlageret (som engang lå i Kbh, hvor Planetariet ligger i dag).

Jeg kontaktede i alt 6 spillesteder, både nuværende og forgangne, og spurgte til om de kunne tænke sig at hjælpe os med at komme i kontakt med deres sociale netværk (på nettet). For eksempel kunne man bruge en facebook-side til at spørge stedets venner, hvad de fandt særligt ved spillestedet eller en twitter-strøm kunne sættes i gang, hvor man opfordrede folk til at indsende billeder fra stedet. Det kunne foregå i forbindelse med en bestemt koncert eller i forhold til et bestemt tema (eks. ”min yndlingsdetalje på Gimle”).

Der var desværre ikke meget respons på mine kontaktforsøg. Måske fordi der generelt er travlt på et spillested og fordi det, på de forgangne steder, kan være svært at finde den rigtige ankermand, hvis der er nogen. Og måske havde det været en bedre taktik at skrive direkte ud blandt de fans/venner, der allerede fandtes på disse sociale netværks-sider.

Men ET sted fik vi så meget respons, at jeg synes, det var hele eksperimentet værd. Det var hos Saltlagerets facebook-side. Den hedder ” For os der engang har spillet i Saltlageret, ELLER NYDT Koncerterne DER”. Kim (der er administrator på siden, og både har spillet og lyttet på stedet) satte et opslag op, hvor han spurgte: Hvilken koncert/fest/teaterforestilling var den første du var til i Saltlageret? og hvad kan du huske specielt fra den? Og der kom en lind strøm af bandnavne, beskrivelser af ”første koncerter” og noget om Peter AG der kom “op af en metalbursskraldespand med lysende øjne”. På denne facebook-side var det nærmest som om der sad en dedikeret fanskare på spring, klar til at hjælpe med at portrættere det forgangne spille/teater -sted. Og den lange kommentartråd giver også samlet set en form for kollektivt genereret indhold, som man måske godt kunne forestille sig overført til Rockens Danmarkskort i en fremtidig version…

Se bare noget af kommentartråden herunder, eller gå ind og kig på det det hele på https://www.facebook.com/saltlageret

 

Foreløbig afrunding på workshop-forløb

Nu nærmer den 1. maj 2013 sig, hvilket blandt andet betyder tidspunktet for mit (Lines) tilbagetog fra den praktiske involvering i Rockens Danmarkskort. Resten af min periode som phd. studerende skal nemlig bruges på at analysere og skrive om processen, som vi hidtil har været igennem. Det glæder jeg mig til at kigge nærmere på! Og jeg vil også prøve løbende at skrive videre her på bloggen om de indsigter analyse- og skrivefasen giver.

Men som en foreløbig afrunding på min involvering i udviklings-processen har jeg lavet en liste over de vigtigste input, der er kommet fra samarbejdet med Rockens Danmarkskort gruppen. Meget er allerede beskrevet i opslagene om de enkelte workshops, men her kommer altså en mere samlet liste.

Jeg har delt inputs op i to: dem der er mere relateret til konceptet “Rockens Danmarkskort” og dem der er mere specifikke i forhold til design og funktioner på platformen. Derudover har jeg også medtaget diskussioner fra workshops’ene, som i højere grad har sat ting til debat end de har givet klare anvisninger, men som har været utrolig vigtige ifht. at få overvejet vigtige aspekter af projektet.

Kommentarer modtages som altid gerne!

 

Konceptet ”at fortælle stedernes historier”:

– deltagerne kunne og ville fortælle og lytte til andres stedsspecifikke rockhistorier => indholdet findes og publikum findes (men hvordan overføres det til det digitale rum?)

-stor variation i historierne (stedets rolle, facts, personligt vs. mere overblik/rockhistorie, de kendte vs. den daglige oplevelse)

-deltagerne var både interesserede i de historier, de kunne identificere sig nært med og dem der lå mere fjernt fra deres egen livsverden

-deltagerne var mest interesserede i at fortælle og lytte til historier som var skabt på et løst grundlag (altså uden ex. guidning ved snævre spørgsmål)

Design og funktioner:

-kortet er en vigtig orienteringsfaktor (desværre var det dog ikke muligt at realisere kortfunktionen i den første betaversion af Rockens Danmarkskort, da det var for dyrt)

-museet skal være indholds-leverandør, før det kan forvente noget at brugerne, brugerne trigger ikke på den helt åbne platform.

-forskellige indgange til sitet: geografisk kort, tidslinje, tagcloud (?) og ’Følg et band rundt i DK’ (mulighed for at følge en tour rundt i landet)

-mulighed for social tagging

-forbindelse til Twitter, Facebook og andre sociale medier.

-museet skal være aktiv med kampagner på sitet: eks. kampagner for forskellige målgrupper (f.eks. tidsligt eller geografisk defineret), ”månedens historie”, crowdsourcing baseret på den enkeltes historie/meninger: ”hvilke ti steder skal du have været før du dør?”, efterlysninger: ”vi mangler navnet på bandet der spillede første koncert på Loppen”

 Diskussioner og spørgsmål til både koncept og design, som opstod i processen:

Socialt eller facts

-Er det et socialt medie a la facebook eller et leksikon/en opslagsbog over danske rocksteder.

Personlige historier eller kollaborativ portrættering af det geografiske sted

-Det sammenstykkede portræt af det geografiske sted og dets særkende vs. listen af personlige historier. … Hvordan faciliteres den kollaborative konstruktion af rockstedernes portrætter?

Historisk dokumentation eller aktuelle nyheder?

-Skal sitet formidle stedernes historie eller også være koncertkalender for nutidens spillesteder?

Brugerne:

-Hvem er brugerne: nogle der allerede efterspørger indhold eller nogle der skal overraskes med en oplevelse (serendipity)

Afsender, autoritet og expertise

-Må ikke være for bottom-up drevet, så det skøre, skægge, irriterende, dårligt formidlede får forrang, men skal heller ikke blot være en formidlingsplatform for museets viden

-Hvordan undgår man, at steder med lang historie ikke drukner i for mange historier og klip., hvem prioriterer hvad der skal med?

-Museet skal ikke være bange for at have en kuraterende ekspertrolle på platformen.

Rockens Danmarkskort på konference i Rotterdam, 29.01-01.02.13

I sidste uge var Jacob og jeg på konference i Rotterdam organiseret af POPID. POPID står for Popular Music Heritage, Cultural Memory and Cultural Identity og er et EU-støttet forskningsprojekt baseret på samarbejdspartnere fra England, Holland, Slovenien og Frankrig se mere her:  http://www.eshcc.eur.nl/hera_popid/). Nogle af de gennemgående temaer/spørgsmål på konferencen var: Hvordan bevarer vi populærmusikkens kulturarv? Hvordan og hvorfor arbejder entusiaster og aktivister med at indsamle og bevare populærmusik? Hvordan kan/skal kulturelle institutioner og den akademiske verden fokusere og prioritere på dette kulturarvsområde? Hvordan kan de etablerede institutioner samarbejde med ”DIY-arkivisterne” (altså de frivillige eller selvsponsorerede samlere) og andre interesserede?

På POPID præsenterede jeg Rockens DK-kort og nogle foreløbige analyser af den måde det brugergenererede indhold afspejler stederne. Det var især spillestedsbeskrivelser jeg havde valgt som eksempler. Jeg er kommet frem til tre tendenser i materialet: 1)beskrivelserne bæger præg af bidragernes smag og kulturelle præferencer indenfor musik, og kontrasterne mellem forskellige bidrageres smag og præferencer 2) stederne bliver en slags kulisser for folks personlige historier, i højere grad end det er egentlige biografier over steder 3) de forskellige bidragere konstruerer stedernes ”unikhed” ud fra forskellige perspektiver: En person fra musikbranchen henviser eks. til kendte bands, kendte personer og speciel arkitektur, mens en tilskuer fremhæver sin personlige førstegangsoplevelse af stedet osv.. I min præsentation forsøger jeg at gøre det tydeligt, at det brugergenererede indhold via disse tendenser adskiller sig fra en mere traditionel forskerbaseret empiri-indsamling og tilgang til rock og populærmusikkens lokaliteter.

Jeg fik god positiv respons og vi snakkede i diskussionen bagefter også om, hvilke strategier der kan sættes i værk, når man til dels kobler sig op med forgængeligt materiale, som eks. facebook-sider og hjemmesider der ikke vedligeholdes. Bagefter kom også Sara Cohen fra Liverpool (som selv har skrevet om steder og populærmusik i Liverpool, bla. ifbm. Beattles) hen og sagde, at det var et spændende projekt, og spurgte til om vi havde publiceret noget om det. Hun spurgte også, om vi havde overvejet forskellen mellem livespillesteder og andre steder, som eks. pladestudier, pladebutikker, øvelokaler mm. At der må være en vigtig forskel på koncert-eventen, der udspiller sig på spillestedet og så hændelser på andre steder, der ofte er begrænsede til enten musikproduktion eller –forbrug, og ikke indeholder begge, som spillestedet gør.

Diskussionen omkring DIY-arkivister var særlig varm under en paneldebat der fandt sted den første dag og især ifbm. et australsk studie:

På Griffith University i Brisbane laver Sarah Baker og Alison Huber et projekt, hvor de undersøger populærmusik og ”cultural memory”. De har lavet feltarbejde på arkiver og museer, som er startet op af entusiaster og som er baseret på frivilligt arbejde. Her indsamles, registreres og bevares primært analogt materiale relateret til populærmusik, plader, dragter, instrumenter osv. Materiale der ikke bliver indsamlet og bevaret andre steder. Både i Holland, Østrig, USA og Australien har Sarah og Alison besøgte sådanne arkiver. De kalder det for DIY-archives, hvilket der dog opstår en diskussion omkring, da DIY (iflg. Steven McKay, der har selv har skrevet om DIY-kulturer) har en specifik politisk betydning, idet det appellerer til en stillingtagen og opposition til den konventionelle musikindustri og etablerede kulturinstitutioner, samt deres professionalisme. DIY er en agenda, der vil give alle retten til at bedrive kultur. Men disse selv-engagerede arkivister, ville jo gerne være en del af en mere etableret arkivinstitution og flere af dem ville med glæde overlevere deres arkiv til institutioner, der ville tage over. Så her er måske mere tale om en slags hulle-lappere og hjælpere ifht. etablerede kulturarvs-institutioner…. På den anden side kan man argumentere for, at bare det, at de vælger, at det er vigtigt at arkivere denne del af historien, er tegn på at de sætter sig i opposition til de nuværende prioriteringer omkring arkivering af populærmusikkens historie. I denne sammenhæng nævnes også Ramones Museet i Berlin som et godt eksempel på et privat museum, der har sat sin egen aktivistiske politiske dagsorden.

Baker og Huber konkluderer i deres bidrag at samlere har et affektivt forhold til de genstande de arbejder med at samle, registrere og bevare. Samtidig er de følelsesmæssigt forbundet til det fællesskab af frivillige arkivister som de tilhører. På den måde giver det frivillige arbejde med at arkivering følelsesmæssig tilfredsstillelse for de involverede.

Læs mere om projektet her: http://diyarchives.blogspot.dk/2013/01/popular-music-heritage-cultural-memory.html

Både fra Frankrig og Østrig er der oplæg om populærmusikarkiver, både institutionelle og det der enten betegnes som DIY eller activist archivists.

Jan Marontate fra Simon Fraser University i Canada taler meget generelt om, hvad populærmusikkens kulturhistorikere kan lære af de konserveringsstrategier man har udviklet indenfor New Media Art, altså ifbm. med at dokumentere og opbevare f.eks. performance kunst og installationskunst. Her bruges eks. Nam Paik Junes multimedie TV-installationer som eksempel.  I dag står der en mængde TV-skærme og Buddhafigurer i en kælder på Tate-modern. Men hvilke andre strategier end den blotte bevarelse af genstandene (som hurtigt forældes mht. afspilningsformater etc.) kunne det være interessant at lægge vægt på? Skal værkerne opdateres på nye medier i takt med at disse udvikles, hvilket indebærer en oversættelsesproces/ noget går tabt. Skal værkerne dokumenteres ved deres oprindelige opførsel, altså en videooptagelse eller en anmeldelser af den unikke performance bliver eneste tilbageblevne dokumentation.
Skal værkerne undergå nyfortolkninger og dermed opdateres og approprieres gennem tiden.  I forhold til populærmusikkens bevarelse foreslår Jan, at flere aktører inddrages, når der skal samles, dokumenteres og bevares, ligesom man har gjort det ved bevaring af new media art. Kulturhistorikere, sociologer og museumsprofessionelle skal være medbestemmende, men også tekniske eksperter der har arbejdet med populærmusik, som kan guide i teknikkerne særkende dengang, IT-eksperter der kan give input til digitalisering i dag og i fremtiden. Og også administratorer, entreprenører og repræsentanter fra musikindustrien skal være aktive i udtænkningen af bevaringsstrategier. Jan nævner, at det ville være interessant at lave en case med en gruppe af blandede kompetencer, der skal udtænke et koncept for en sådan multipel indsamlingsstrategi ifbm. populærmusikkens kulturarv.

Af andre præsentationer med relevans for Rockens Danmarkskort kan nævnes:

Kenny Forbes’ (University of Glasgow)rigtig spændende phd.-projekt, hvor han kigger på livemusik og dets betydning for erindring ifht. optaget/reproduceret musik. Hvad er det der gør live-eventen så mindeværdig? Han har fokuseret på spillestedet Apollo i Glasgow, i perioden 1973-1985. Stedet er nu lukket, bla. pga. dårlig sikkerhed. Han kalder det et ”closed venue”. Han har interviewet en række folk, som er kommet på stedet, både tilskuere, bands og medarbejdere på stedet, han har også kigget på testimonies og ting folk skriver på nettet på relaterede sider, eks facebook-siden http://www.facebook.com/apollo.glasgow?fref=ts.  I sit materiale har han identificeret en række kategorier: drinking, close encounters (mellem bands, fans etc.), meetings with security, I was Thereism, first experiences, final experiences, architecture…. Måske kunne disse kategorier være interessante at bruge til en kampagne på rockens danmarkskort….?

Jez Collins fra Birmingham City University, som kalder sig selv en activist archivist, driver et online arkiv der indsamler dokumentation om den del af Birminghams musikscene, som de officielle institutioner ikke er interesseret i. Og sådan er der flere som ham, der har interesse for at dokumentere deres (eks.  subkulturelle) musiksmag og være til stede online med denne dokumentation. Jez forsøger at skabe et community imellem disse activist archivists. Samtidig er han interesseret i hvordan samarbejder mellem disse aktivister og de etablerede kulturinstitutioner kan etableres, så begge parter for gavn af hinanden. Uden at det nødvendigvis handler om at institutioner skal overtage privatpersoners arkivarbejde, men hellere et langtidsholdbart vidensdelingssamarbejde, hvor institutionerne udvider deres horisonter mens aktivister eks. lærer noget brugbart om arkivering.

Toni Sant fra University of Hull i England fortæller om The Malta Music Memory Project (M3P) http://www.m3p.com.mt/wiki/Main_Page. I projektet anvendes wiki-teknologier til at skabe et ”levende arkiv af fortidens, nutidens og fremtidens maltesiske kulturarv”. Som en del af søsættelsen af projektet er der en række phd. projekter, som undersøger tekniske, sociale og kulturelle problematikker relateret til arkivet. Blandt andet en (Neville Borg) der kigger på sociale medier og digital kulturarvs indflydelse på begrebet ”miljø” på den maltesiske musikscene. Kunne være spændende at høre mere om!

Der er et oplæg fra Gurdeep Khabra fra University of Liverpool, som jeg ikke hører, men som ser spændende og relevant ud iflg. abstract. Det handler om den britiske bhangra- (jf. indisk Punjab region)musiks  kulturarv. Genren har eksisteret siden start 80’erne, men var i begyndelsen et etnisk undergrundsfænomen, der fandt sted på uofficielle spillesteder og blev distribueret via piratoptagelser. I dag er scenen ”gået online”, og er også på iTunes og BBC Asian Network Chart, og er på den måde blevet et mere officielt fænomen. Men hvad med fortidens uofficielle scener, plader og hitlister, hvordan bliver de i den kulturelle erindring. Findes der entusiaster derude med arkiver? Skal de digitaliseres?

Til sidst vil jeg lige krydre referatet fra POPID ved at nævne Chi-Chung Wangs præsentation (fra University of Edingburgh), som ikke har så meget relevans ifht. Rockens Danmarkskort, men var et interessant indblik i en lidt anden slags rockverden. Han havde lavet feltarbejde i sit hjemland Taiwan og udforsket ”High School Rockscenen”. I Taiwan er rock (bl.a.) en slags klubsport, hvor man på gymnasiet, og senere på college og universitetet, kan melde sig ind i en af skolens rockklubber. Rockklubberne har status alt efter hvor godt de klarer sig i konkurrencen om eksakt at kopiere allerede kendte passager (fra rock-klassikere) på guitar, trommer og bas og evt. excellere at spille denne kopimusik meget hurtigt. Her findes bl.a. en rock-kanon over de ”bedste” rockguitarister i verden, som der konkurrereres i at efterligne, jo højere placeret i kanonen, jo flere point får man for god kopiering. I hver enkelt klub er der en striks rangorden, som eksempelvist betyder, at de yngre elever skal bøje hovedet for de ældre og at der ikke kan etableres ”venskaber” på sociale netværkssites mellem elever på de forskellige årgange. På den måde praktiseres rockmusik i en helt anderledes kontekst, end hvad vi kender den for her i vesten, i de taiwanske klubber drejer det si g om autoritet, rangsystemer, excellence, klubber og konkurrence i stedet for eksempelvis karismatiske idoler, musisk særkende og excentriske bandkulturer som nærmere ville være de almindelige (og selvfølgelig også mytologiserede) karakteristika for den vestlige rockkultur.